John Henriksen

specialevejledning online siden 2003

Ofte stillede spørgsmål

Jeg arbejder i en virksomhed ved siden af mine studier og skriver speciale om interne forhold, som er fortrolige.
Jeg kan sende dig en skriftlig erklæring, der garanterer, at alle informationer, som jeg modtager i kraft af dit projekt, er fortrolige. Dit speciale og al korrespondance om det mellem os vil blive slettet, når vejledningsforløbet slutter.

Jeg er en fattig studerende, der sidder på et usselt kvistværelse, som er så koldt, at fugten ikke engang kan drive ned ad væggene, fordi den fryser til is. Kan jeg få en afbetalingsordning?
Jeg indrømmer, at lige præcis den formulering ikke er den mest brugte ... Udgangspunktet er sædvanligvis, at vejledningsforløb betales forud, men ingen regel uden undtagelser. Vi kan sædvanligvis finde en fornuftig løsning - spørg!

Kan jeg få vejledning over telefonen?
Nej. Prissætning og andre forhold gør, at jeg er nødt til at kunne styre tidsforløbet stramt, hvis tilbuddet skal hænge sammen for mig. Samtidig er skrivemediet ideelt til at søge vejledning og få vejledning om skriftlige opgaver. Og så får du hurtigt svar på alle henvendelser.

Min kæreste er ved at drive sig selv og mig til vanvid. Han har skrevet speciale i et halvt år, men han er vist ikke kommet så langt. Kan du hjælpe ham?
Det kan jeg sandsynligvis, men det kræver, at han selv henvender sig med et ønske om vejledning. Men han skal da være glad for, at han har en sød og hjælpsom kæreste.

Hvor mange gange må jeg henvende mig med mails og vedhæftede filer i løbet af skriveprocessen?
Lige så mange gange som det er nødvendigt, med mindre andet er aftalt. Alle vejledningsforløb indeholder i udgangspunktet ubegrænset adgang til at stille spørgsmål og få respons på tekst.

FORSIDE VEJLEDNING PROFIL TESTIMONIALS PRISER KONTAKT

OM 'OPGAVEMANUALEN'

TAKE AWAY

PROBLEMFORMULERING BLOOMS TAKSONOMI STRUKTUR SKRIVEPROCESSEN SKRIVEBLOKERINGER LITTERATURHENVISNINGER

© copyright John Henriksen *** kontakt