Litteraturhenvisninger
Præcise og fyldestgørende litteraturhenvisninger er et krav i akademiske opgaver, artikler, rapporter osv. I det hele taget er det en helt central del af det at skrive videnskabeligt, at man henviser til kilder, refererer dem direkte eller indirekte og at man forholder sig kritisk til dem. Bemærk venligst, at din egen studieordning KAN indeholde krav, som er specifikke for din uddannelse, så den bør du tjekke.
Du kan enten angive dine litteraturhenvisninger i opgavens tekst (via parenteser) eller under opgavens tekst (via fodnoter). Jeg anbefaler helt klart det første, fordi læseren så ikke tvinges til at pendle op og ned på siden. Under alle omstændigheder skal henvisningerne suppleres af en samlet litteraturfortegnelse, der rummer oplysninger om samtlige værker, du henviser til, men også om de værker/artikler/hjemmesider osv., du er blevet inspireret af undervejs.
Litteraturfortegnelsen:
Litteraturfortegnelsen - også kaldet litteraturlisten - er en samlet fortegnelse over de værker, du benytter i opgaven. Længere litteraturlister skal som hovedregel være opstillet i alfabetisk orden efter forfatternavn.
Her angiver du de oplysninger, der skal til, for at din læser kan ’finde tilbage’ og identificere de værker,
du henviser til således:
Forfatternavn/redaktør, titel, forlag og udgivelsesår.
Eks.:
Jacobsen, Henrik Galberg og Peder Skyum-Nielsen: Dansk Sprog. En grundbog. Schønberg, 1996.
Bemærk kursiveret titel, forlag og udgivelsesår. Det gør listen mere overskuelig.
Litteraturhenvisninger:
Via parenteser i selve opgaveteksten: Bruges som regel i forbindelse med citater eller andre korte, konkrete henvisninger. Via fodnoter: Placeres nederst på siden og bruges især ved litteraturhenvisninger og evt. kortere uddybninger. I litteraturhenvisningerne i den løbende tekst eller i fodnoter tager du kun de absolut nødvendige oplysninger med, dvs. forfatternavn, årstal og evt. en sidehenvisning.
Eks. (Jacobsen, 1996: s. 47-49)
Dvs. at læseren så kan identificere værket ved hjælp af forfatternavn og årstal - nemlig ved at slå op i litteraturlisten. Ofte gør man det, at første gang man omtaler en bog, så skriver man fulde forfatternavn og titel og udgivelsesår i den løbende tekst - og så skriver man i parantes fx: (herefter: Giddens, 1989). Så er det helt klart, at hvergang læseren støder på 'Giddens, 1989 - så henviser det til et bestemt værk. Hvis du henviser til den samme kilde flere gange efter hinanden - typisk i teorigennemgang - kan du efter første gang nøjes med at skrive ibid. – som betyder ”samme sted” , fx (ibid., s. 48)
På litteraturfortegnelsen/litteraturlisten:
Til bøger, antologier og opslagsværker:
Kjeldsen, Jens E.: Retorikk i vår tid. En innføring i moderne retorisk teori. Spartacus forlag, 2006
Mai, Anne-Marie og Anne Borup (red.): Historier om nyere litteratur og kunst. Gads Forlag, 1999
Rasmussen, Henrik (red.): Gads Litteraturleksikon. Gads Forlag 1999
Til tidsskriftsartikler eller avisartikler:
Risku, Hanna: ’Cooperation and Quality Assurance in Technical Translation Projects’. In: Kastberg, Peter m.fl. (red.): Language at Work. Danish Society for LSP and professional communication. Issue no. 1 autumn 2006
Risom, Jakob: ‘Oplevelser er god økonomi’. In: Berlingske Tidende 3. sektion s. 6. 17.02.2007.
Til elektroniske udgivelser og online-dokumenter:
Skov, Annette: Referér Korrekt! Om udarbejdelse af bibliografiske referencer. Danmarks Biblioteksskole, 2000. In: http://vip.db.dk/tutorials/referencer/introduktion.htm (set: 28.02.2007)
Statsministeriet: ‘Klare mål og ansvar for resultater’. Pressemeddelelse set på Statsministeriets hjemmeside: http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=3&n=0&h=3&t=13&d=2779&s=1 (set: 11.10.2006)
Husk:
- at skrive efternavn før fornavn på førstnævnte forfatter i en litteraturhenvisning
- at sortere din litteraturfortegnelse i alfabetisk orden efter førstnævnte forfatters efternavn
- skriv evt. titler på hele værker, f.eks. bøger, tidsskrifter eller aviser med kursiv, det gør det nemt for læseren
at skelne mellem forfatternavne og titler.
